CV

Henrik Rothe

2010-nu: Voldgiftsdommer og mediator 

Oktober 2018 – oktober 2023: Adjungeret professor CBS.

2019-nu: Senior Associate Copenhagen Economics.

2019-2022: Projektleder tænketanken Justitia.

2020: Formand for Ankenævnet for Patenter og Varemærker.

Præsident for Sø- og Handelsretten: fra 1. januar 2010- 31. januar 2019

Født 1949

Gift med chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Bettina Rothe.

 

Hovedbeskæftigelse:

Cand. jur. 1974, amtsfuldmægtig i Vestsjællands Statsamt 1974-75. Arbejdede med familieretlige sager, overtrædelser af stempelloven og kommunalt tilsyn.

 Sekretariatsleder i Amtsankenævnet i Vestsjælland 1975-78. Var leder af et sekretariat med 3 akademiske medarbejdere og 3 kontorfunktionærer. Nævnet behandlede klager over kommunale afgørelser i sociale sager.

 Dommerfuldmægtig og retsassessor ved retterne i Næstved, Korsør, Sorø og Østre Landsret 1978-89. Blev efter  1½ års tjeneste ind stationeret i Øster Landsret, hvor jeg virkede som fuldmægtig og konstitueret landsdommer i næsten 2 år.

 Dommer i Slagelse 1989-95, hvor jeg var chef for Kriminalretten, som behandlede straffesager og alle slags skiftesager.

 Generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund 1995-2009. og administrerende direktør for Advokaternes Serviceselskab. Ansvarlig for driften af Advokatrådets og Advokatnævnets sekretariater. Havde det endelige ansvar for Advokatrådets høringssvar, retspolitisk arbejde, repræsentation af Advokatrådet i forskellige lovforberedende udvalg, lobbyisme og pressehåndtering. Ansvarlig for driften af Advokaternes Serviceselskab som på kommercielle vilkår udbød uddannelse, it konsulent ydelser, forsikringsprodukter m.v. Redaktør af Advokaten og Lov og Ret.

 Fra januar 2010 til udgangen af januar 2019 retspræsident i Sø- og Handelsretten, som er en specialiseret domstol på landsretsniveau. Fagområderne er IP ret, konkurrence og markedsføringsret, transporteret, internationale handelssager, principielle arbejdsretlige tvister og sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part. Som præsident ansvarlig for embedets drift og udvikling. Har selv siddet  i retten i vidt omfang. Har  deltaget i domstolenes koncernledelse og en del koncerninterne udvalg og udviklingsprojekter. Har stået i spidsen for at omdanne Sø- og Handelsretten til en moderne serviceorienteret organisation med høj produktivitet, jf. Sø og Handelsrettens strategiplan på www.shret.dk.

Fra 2010 formand for Klagenævnet for eksamensklager, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Fra oktober 2018 til oktober 2023 adjungeret professor ved Copenhagen Business School.

Fra 2018 medlem af formandsskabet for ATP Ankenævnet.

Fra 1. februar 2019 Senior Associate i Copenhagen Economics.

Fra 1. august 2019-2022 tillige projektleder på halv tid i tænketanken Justitia.

Fra 1. januar 2020 formand for Ankenævnet for patenter og Varemærker.

Anden beskæftigelse:

1985-1995  formand for Huslejenævnet i Korsør Kommune. Censor ved Københavns Universitet, formand for Klagenævnet vedrørende Eksamensklager ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, formand for Lægeforeningens Voldgiftsret og for Judges Forum i IBA (International Bar Association). Certificeret mediator. Medlem af Advisory Panel, Unified European Patent Court, Medlem af Board of Trustees; ERA, Medlem af Enlarged Board of Appeal, EPO. Formand for Advisory Panel i tænketanken Justitia.  Til 2019 medlem af Aftagerpanelet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Medlem af ATP Ankenævnet. Fast formand for Landbrug og Fødevares Dan- Avls voldgiftsret. 2022 medlem af Advokatrådets Procesretsudvalg.

Tillige sekretær for og medlem af flere arbejdsgrupper under Retsplejerådet ,1975-93. 1993 – 1995 sekretær for Domstolsudvalget. Medlem af Domstolenes Teknologiråd , medlem af Retsinformationsrådet 1992-95,  Justitsministeriets arbejdsgruppe om domme på EDB, Erhvervsministeriets udvalg om ansvar for finansiel rådgivning, Justitsministeriets udvalg om Økonomisk kriminalitet og Datakriminalitet, Justitsministeriets udvalg om dommeres bibeskæftigelse, Domstolenes Innovationsudvalg, medlem af Mandag Morgens Innovationsråd og dettes strategigruppe. Certificeret mediator og retsmægler.

 Rutineret  voldgiftsdommer og mediator i erhvervslivets tvister blandt andet indenfor de sagsområder Sø- og Handelsretten også beskæftiger sig med, samt IT sager og sager om opløsning af I/S selskaber og andre virksomhedsformer i liberale erhverv. Jeg har gennem de sidste mange år behandlet 5-10 nationale og internationale voldgiftssager og et mindre antal mediationer og retsmæglinger årligt.

For Danida medvirket til opbygning af et uafhængigt advokatsamfund i Vietnam. For IBA undervist tunesiske dommere i frihedsrettighederne. Har for Danida  medvirket til uddannelse af  iranske dommere i behandlingen af tvister om IP ret.

 Undervisningsvirksomhed: 1980-1995 omfattende undervisningsvirksomhed i domstolene. Stod for alle kurser for dommerfuldmægtige i civilproces, straffeproces, fogedret, tvangsauktion, insolvensret og administration. Kurser for udnævnte dommere i moderne procesledelse. Udviklede sammen med Provinsbankernes Kursuscenter det første ugelange kursus i ledelse for dommere og underviste på samme.1986 sammen med professor Jørgen Nørgaard undervisning af samtlige medlemmer af Provinsbankernes Kursuscenter i konsekvenserne af den såkaldte Kartoffelkur. Derefter frem til 1995 regelmæssig undervisning i bankjuridiske emner sammesteds. 1987 – 1995 forestod al undervisning i juridiske emner i Sammenslutningen af Danske Andelskasser med særligt fokus på kreditvurdering, etablering af sikkerheder og håndtering af nødlidende engagementer. I samme periode omfattende undervisning i Kongeriget Danmarks Hypotekbank i fogedret og Tvangsauktion.1995 til nu jævnlig undervisning for Advokaternes Serviceselskab, JUC og Advokaternes HR navnlig i civilproces. Undervist i mediation i forskellige advokatvirksomheder. Har været hovedansvarlig for den årlige afvikling af Insolvensrettens Dag i samarbejde med Danske Insolvensadvokater og IP rettens dag i samarbejde med Patent – og Varemærkestyrelsen.

Forfatterskab: Omfattende forfatterskab i tidsskrifter med hovedvægt på tvangsfuldbyrdelse, advokatret og procesret. Forfatter til bøgerne I Fogedretten og Hammerslag- en håndbog om tvangsauktion. Medforfatter til Den Kommenterede Retsplejelov, Karnovs Lovsamling og Proceduren. Jeg bemærker, at jeg fra 1995 til 2004, hvor tidsskriftet gik ind var redaktør af Lov og Ret og fra 1995 til udgangen af 2009 redaktør af Advokaten.

Anden relevant information . Jeg har et omfattende netværk i centraladministrationen, organisationsverdenen og erhvervslivet. Har tillige et stort internationalt netværk i advokatverdenen og i internationale organisationer som EPO, Euipo, European   Competition Law Judges og International Bar Association. Fellow i European Law Institute, Wien. Jeg henviser i øvrigt til min profil på Linkedin.

Kommandør af Dannebrog af 1. grad.